At miste er en af de mange ting i livet, der med sikkerhed kommer til at ske, uanset hvor meget vi så end ville ønske, at vi kunne undgå det. Det er en følelsesmæssig ruchebane, og det er næppe noget, man kan forbedre sig på. Det behøver man faktisk heller ikke, for det er okay at reagere, og det er okay ikke at være forberedt, og at føle, at det hele vælter.
Det er absolut ikke noget, du skal forsøge at modarbejde, for det er tilladt at være ked af det i lang tid. Herunder kan du læse om nogle af de ting, der kan opleves som følelsesmæssigt hårdt, når du mister en kær, der står tæt på dig.
At skulle stå for at arrangere bisættelsen
Ja, noget af det første, du skal til, når du mister en kær, er at arrangere bisættelsen. Det kan virke ubarmhjertigt og utaknemmeligt, at du ret kort tid efter allerede skal tænke praktisk. Nogle reagerer ved at blive frustrerede og sure. Det er i afmagt, og det er også helt okay, for følelserne får frit løb, og hvis man følelsesmæssigt ikke har sig selv med, kan man hurtigt føle, at alle andre er mod dig.
Det du kan håbe på er, at der er et testamente, hvori der står beskrevet, hvordan den afdøde ønsker at bisættelsen skal forløbe. Dette kan lette en del på noget af det praktiske.
At skulle rydde et dødsbo
Det kan være, at du står tilbage med et dødsbo, du nu skal rydde. Det kan være enormt hårdt. Især hvis det er et hjem, hvor du fx har en masse minder, eller måske endda er vokset op. Det kan nærmest føles som et overgreb, at skulle rode i den afdødes hjem.
Derfor kan du overveje at få hjælp til dette. På https://dodsbo-hjelpen.dk/ kan du læse meget mere om, hvordan det foregår, hvis du overvejer at få hjælp. Læs mere om dødsbo i København og bliv klogere på, hvordan det helt præcist kan hjælpe dig. Det kan være, at det er noget af det, der skal til, for at gøre hele processen langt mere overskuelig for dig.
At skulle være der for andre
Ja, det kan opleves som helt enormt hårdt at have følelsen af at skulle være der for alle mulige andre. Det er en følelse, du absolut ikke skal forsøge at tage på dig, for ingen forlanger, at du er der for dem, og det er helt okay, hvis det ikke sker. Du skal først og fremmest sige farvel, og her kan du måske have brug for at lukke dig inde i dig selv for en tid.
At sige farvel
At sige farvel er en diffus størrelse, for de færreste ved ikke, hvornår de oplever følelsen af at sige farvel. Det kan måske endda ske ad flere omgange i forskellige sammenhænge på forskellige dage. Og derfor kan man også blive bange for, ikke at få sagt ordentligt farvel. Derfor kan du prøve at se hele forløbet som et slags overgangsritual, hvor du langsomt tager afsked – eller i hvert fald forsøger.
