Mørbradens mørke side: Derfor taler alle pludselig om “bimørbrad”
Forestil dig følgende scenarie: Du har brugt en halv uge på at marinerer et stykke mørbrad (som du har flashet på Instagram med captionen “konge måltid på vej”), og du fyrer den ironisk af med Gordon Ramsay-selvtillid foran din date eller drengegruppen. Kødet kommer på tallerkenen. Blødt, saftigt – og så… CRRRRK – en sej fiber, der minder mere om læder end luksuskød. Velkommen til bimørbradens forbandelse.
Men hvad i alverden er “bimørbrad”? Og hvorfor snakker alle pludselig om det som var det kødets svar på ananas på pizza? Buckle up – vi tager turen ind i mørbradens dunkle afkroge.
Hvad handler alt det bimørbrad egentlig om?
Det korte svar: Bimørbrad er den del af mørbraden, som du ikke rigtig har lyst til at tygge på – medmindre du er fan af gymnastik for kæberne.
I sin dybeste essens er bimørbrad ikke en separat udskæring, men snarere mørbradens lidt akavede lillebror. Det er en sejt senevæv-agtig struktur, som sidder fast på siden af den fine mørbrad. Du har sikkert stødt på det før, uden at vide hvad du bed i. Nu ved du det. Og du får ikke bonuspoint for at tygge dig igennem det.
Som en del af mørbraden er bimørbraden teknisk set spiselig – men ligesom med gulerødder i lasagne er spiselighed ikke det samme som ønskværdighed.
Hvorfor er alle pludselig så optagede af det?
For det første: Vi mænd har (naturligvis) fået smag for kvalitetskød. Lørdag aften handler ikke længere kun om pizza og tuborg – men om sous-vide, kerntemperatur og det helt rigtige stykke kød. Og når du står med fire forskellige typer “mørbrad” hos din slagter eller i supermarkedet, er det nu blevet en reel beslutning, om du vil have den med eller uden bimørbrad. Det kører næsten på niveau med valget mellem Xbox og PlayStation.
Mange supermarkeder sælger nu mørbrad “uden bimørbrad” som en præmium-variant – og det er ikke kun marketinggas. Bimørbraden skal nemlig skæres af for at opnå den silkebløde spiseoplevelse, som mørbrad er kendt for. Ifølge eksperter fra Teknologisk Institut forringer bimørbradens mere seje tekstur oplevelsen betragteligt.
Og det mest interessante? Der findes hele tråde online om forbrugerforvirringen – som fx i dette debatforum, hvor brugerne ivrigt forsøger at finde ud af, hvad er bimørbrad egentlig er.
Det er en ny slags kødsnobberi – men det giver lidt mening, når man tænker på, at mørbrad er blandt de dyreste udskæringer. Hvis du smider 300 kr. på disken og ender med at tygge dig igennem noget, der minder om en læderrem fra en gammel Dr. Martens-støvle, så har du ret til at være en lille smule picky.
Bimørbrad og madnørderiet
Der er kommet en ny bølge af “hjemmekokkene fra YouTube”, der alle har opinioner på alt fra svinemørbradens fedtkant til hvor mange minutter oksemørbrad skal sous-vides. Og netop her dukker bimørbraden også op i kommentarspor, som den skurken i fjernsynsserien, der bliver afsløret i sidste afsnit.
Det handler om præcision. Om at imponere. Om den perfekte browned crust og den der kniv, der glider igennem kødet som Mufasa faldt i graven (R.I.P).
Hvis du vil med på bølgen, skal du derfor vide: Bimørbraden er den slags detalje, der adskiller “grillentusiasten” fra “guy with tongs”.
Det vidste du ikke…
– Bimørbrad findes både på gris og ko – og selv wagyu-mørbrad (du ved, det der dyr der har mere fedtmarmorering end din mormors marmorbord) skal trimmes ordentligt for ikke at blive trukket ned af sin egen seneagtige hybris.
– Mange slagtere fjerner automatisk bimørbraden – det er de dygtige. I det industrielle supermarked ender det oftere som et produkt på tilbudshylden, fordi nogen skar lidt hurtigere end ellers (hej søndagsshift).
– I køkkenverdenens VIP-lounge kaldes bimørbraden officielt “psoas minor-muskel” – men det kan du bare nævne næste gang du skal skrue op for “jeg ved faktisk godt lidt om kød”-niveauet ved middagsselskabet.
Skal man så hoppe med på anti-bimørbrad-bølgen?
Well, hvis du vil ha’ den gute spiseoplevelse, som mørbrad kan levere, så er svaret nok et ubetinget ja. Du kan selv skære den af (pro tip: google et par videoer først, så du ikke slår hul i hele din mørbrad midt i mission afpresning), eller vælge at købe mørbraden uden bimørbrad fra starten.
Der er heller ikke noget galt i at være en lille smule kræsen her. Det er lidt som at fjerne knækket i Hotwings – nogle ting handler bare om selverkendelse og komfort.
Om du så nægter at spise bimørbrad af princip – eller bare ikke anede den fandtes før du læste det her – så har du lært noget nyt. Næste gang du står og vender en mørbrad på grillen for dine homies, og én mumler “hey, den her er lidt sej”, kan du kigge ud i horisonten, tage en tår øl og hviske: “Det… det var bimørbraden, bro.”
